Ofte stillede spørgsmål
Er du i tvivl om noget, så finder du måske svaret her. Ellers send os hjertens gerne en mail på hello@recommendating.dk
Profil - Dater
Hvordan opretter jeg en profil?
Når du besøger Recommendating.dk eller downloader vores app, kan du nemt oprette en profil. Du vælger blot ”Opret konto” på forsiden og følger vores flow. Det er enkelt og hurtigt, og ligesom du måske allerede kender det fra andre datingsites.
Hvordan får jeg anbefalinger på min profil?
Når du har oprettet din profil, kan du nemt anmode dine venner og familie om en anbefaling. Det kan du gøre enten ved at vælge ”Anbefalinger” i bjælken nederst (på vores app) eller i menuen i venstre side på Recommendating.dk. Her vælger du ”Anmod om anbefaling”. Det kræver blot få steps. Systemet laver et link til dig, som du skal sende til din ven via SMS, mail, Messenger eller anden foretrukken platform. Når din ven modtager linket, bliver han/hun guidet i at skrive anbefalingen til dig. Det tager ikke mange minutter. Du får besked, når du modtager en anbefaling.
Hvordan ser jeg min egen profil som andre ser den?
På vores app ser du din egen profil, som andre ser den ved at klikke på ”Min profil” i menuen nederst til højre. På vores web, ser du den i menuen til venstre.
Hvordan opretter jeg billeder i mit galleri?
Når du første gang opretter din profil, bliver du guidet igennem vores flow, hvor du kan uploade dine ønskede billeder. Efterfølgende kan du tilføje, ændre og slette i dit billedgalleri ved at vælge ”Rediger profil” i menuen nederst til højre i vores app eller til i menuen til venstre på vores web.
Hvor mange anbefalinger kan jeg modtage og give?
Du kan anmode, modtage og sende alle de anbefalinger til dine venner, som du ønsker. Der er ikke nogen begrænsning. Jo flere, des bedre, så hold dig endelig ikke tilbage.
Husk, at du altid skal godkende anbefalinger, inden andre kan se den. Hvis du ikke ønsker, at anbefalingen skal fremgå af din profil, skal du blot afvise den. Du kan også vælge at slå nogen af dine anbefalinger fra i en periode, så de ikke er synlige på din profil. Du kan vælge at slå dette fra og til med det lille ikon med et øje, som fremgår af din anbefaling.
Det er nemt og hurtigt at give en anbefaling. Og du kan gøre det både med og uden en profil.
Hvordan får jeg flere beskeder?
For det første skal du have et betalt medlemskab for at modtage beskeder på Recommendating. Ellers kan du ikke sende eller modtage beskeder.
Derudover er det vigtigt, at du har et vellignende profilbillede af dig selv og helst flere. Undersøgelser viser, at der er 43% større sandsynlighed for at få et match, hvis du har 3 eller flere billeder på din profil.
En anden vigtig faktor er anbefalinger. Jo flere anbefalinger du har, des mere spændende bliver din profil, og andre brugere vil derfor oftere tage kontakt til dig. Derudover vil du med flere anbefalinger blive vist før dem, som ikke har nogen anbefalinger endnu.
Derudover er det også vigtigt, at du selv laver en profiltekst, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvad du kan lide, hvad du søger eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at man ud fra din profil kan danne sig et indtryk af, hvad du er for en person.
Kan jeg gemme profiler?
Ja, hvis du ser en interessant profil, som du gerne vil vende tilbage til senere, kan du markere profilen som ”favorit”. Du klikker blot på det hjerte, som er på profilen, så hjertet bliver helt rødt. Så kan du senere vende tilbage til dine favoritter i menuen. Når du markerer en profil som favorit, får personen en notifikation om, at du har markeret personen som favorit. På samme måde får du selv en notifikation, hvis en anden bruger har sat dig som favorit. Du kan se, hvem du selv har sat som favorit i venstre fane under menupunktet “Favoritter”. I højre fane kan du se, hvem der har sat dig som favorit. Har I begge sat hinanden som favoritter, vises dette med to hjerter, der hænger sammen. Altså, der er et match. Bemærk dog, at du kun kan tilføje profiler til dine favoritter og se, hvem der har sat dig som favorit, hvis du har betalt medlemskab.
Hvordan matcher man?
Finder du en profil interessant, kan du klikke på hjertet på personens profil, så du tilføjer personen som din favorit. Hjertet bliver dermed helt rødt. Denne profil vil så få en notifikation om, at du har markeret personen som favorit. Du kan efterfølgende gå ind under menupunket “Favoritter”, som er markedet i menuen med et hjerte. Her kan du altid vende tilbage og se, hvem du selv har markeret som favorit, og hvem der har sat dig som favorit. Du kan også fjerne personen igen, hvis du ikke længere ønsker at have profilen markeret som favorit. Har I begge markeret hinanden som favoritter, vil dette fremgå som to hjerter, der hænger sammen. Altså – der er et match. Når du scroller blandt profilerne, vil du også kunne se, hvis den profil du ser, har sat dig som favorit. Det vil fremgå som en emoji med et lille hjerte på. Har I begge sat hinanden som favorit, kan du se det på profilen ved, at to hjerter hænger sammen.
Profil - Anbefaler
Hvordan opretter jeg en anbefaling til en ven?
Du kan både oprette en anbefaling til din ven, hvis du har en profil på Recommendating, men også hvis du ikke har eller ønsker en profil. Har du ikke en profil skal du vælge ”Anbefal” i top-menuen på siden her eller på vores app. Herefter bliver du guidet gennem 7 hurtige steps. Vi hjælper dig med en håndfuld spørgsmål, du kan vælge mellem. Du kan kun vælge ét spørgsmål, du vil besvare. Vil du gerne svare på flere spørgsmål om din ven, skal du lave flere anbefalinger.
Du bestemmer helt selv, hvor meget du vil skrive – det behøver ikke at være langt. Når du har fulgt de 7 steps, genererer systemet et link til dig, som du skal sende videre til din ven enten på SMS, mail, Messenger eller anden foretrukken platform. Det er helt op til dig. Hvis din ven ønsker at oprette en profil med din anbefaling, kan det ske med et klik.
Hvis du allerede har en profil på Recommendating, skal du blot gå ind under ”Anbefalinger” og vælge ”Anbefal en ven” og følge flowet.
Skal jeg have en profil for at anbefale andre?
Nej, du behøver ikke at oprette en profil for at anbefale en ven. Du kan skrive din anbefaling på siden her, du skal blot vælge menupunktet “Anbefal” i topmenuen eller klikke her, så du behøver altså ikke at downloade vores app.
Når teknikken driller
Jeg kan ikke logge ind?
Du skal være sikker på, at du skriver din e-mail og kodeord rigtigt.
I e-mailfeltet er det lige meget, om du skriver med store eller små bogstaver.
I adgangskoden er der forskel på store og små bogstaver, så du skal derfor skrive den præcis, som du har angivet den til os.
Hvis du er sikker på, at du har angivet korrekt e-mail og password, kan du prøve at nulstille dit password. Vælg log-in på forsiden af Recommendating, og vælg herefter ”Glemt adgangskode” og følg anvisningen.
Hvis intet af dette hjælper, kan du kontakte os på support@recommendating.dk, så hjælper vi dig.
Jeg har glemt min adgangskode?
Hvis du har glemt din adgangskode, kan du få tilsendt en e-mail med et link til at nulstille din adgangskode og lave en ny. Før vi kan sende dig en mail med et nyt link, skal din profil dog være bekræftet via den e-mail, du får tilsendt, når du opretter en profil. For at lave en ny adgangskode skal du gå til forsiden af Recommendating, vælge log-in og herefter ‘’Glemt adgangskode’’ og følge anvisningen.
Hvordan kommer jeg i telefonisk kontakt med jer?
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at ringe til Recommendating, men hvis du sender en e-mail til hello@recommendating.dk vender vi tilbage hurtigst muligt. Skulle du opleve tekniske problemer, kan du sende en mail til support@recommendating.dk med beskrivelse af dit problem. Gerne med screenshots, så vi hurtigst muligt kan hjælpe dig.
Sikkerhed
Kan andre brugere se mit navn og e-mailadresse?
Nej. Andre brugere kan hverken se dit fulde navn eller din e-mailadresse. Recommendating vil aldrig udlevere oplysninger til en tredje part. Andre vil kun kunne se det profilnavn, du har angivet samt din by, alder, profiltekst og anbefalinger.
Hvorfor skal jeg validere mig med MitID?
Sikkerhed og tryghed er grundstenene i Recommendating: Alle skal have en god og tryg oplevelse på Recommendating. For at sikre, at alle profiler er ægte, og ingen giver sig ud for at være en anden, skal alle profiler valideres med MitID.
MitID er Danmarks digitale ID. Med det beviser du, hvem du er på nettet. Med en MitID-validering på Recommendating 1) viser du andre brugere, at der er en person bag profilen, og 2) du har også sikkerhed for, at du ikke selv bliver mødt af en maskingenereret profil.
Selvom du bliver valideret med MitID, kan du frit vælge det profilnavn du vil. Du kan dog ikke ændre på din alder, da denne er koblet sammen med MitID. MitID-valideringen og dit profilnavn er ikke linket til hinanden, og du kan derfor stadig være lige så anonym, som du ønsker. Det betyder altså, at du godt kan møde en profil, hvor personen har et alias som profilnavn. Selvom vi validerer din profil med MitID, viser vi ikke dine personlige oplysninger på din profil.
OBS: Anbefalere uden en profil skal ikke valideres med MitID.
Er det sikkert at validere mig med MitID?
Ja! Vi garanterer dig, at det er helt sikkert at validere dig med MitID på Recommendating.
MitID er en fælles løsning til danske virksomheder, privatpersoner og myndigheder. Derfor er det vigtigt, at løsningen ikke går på kompromis med sikkerheden.
MitID´s sikkerhed ligger i den tekniske opbygning, i grundige sikkerhedsprocedurer og i revision og tilsyn med sikkerheden, som foretages hvert år af Digitaliseringsstyrelsen. Recommendating har derfor ikke adgang til oplysninger, der er indtastet ifm. med MitID-valideringen.
På MitID´s side her kan du læse mere om sikkerheden ifb. MitID.
Betaling og Priser
Koster det noget at oprette en profil?
Nej, det koster ikke noget at oprette en profil på Recommendating. Du kan også gratis modtage og give anbefalinger til dine venner. Vi kalder denne profil ”Sneak Peek”. Du kan søge blandt andre singler og se deres profil og læse anbefalinger. Ønsker du at kunne sende og modtage beskeder samt tilføje dine favoritter, skal du købe et ”All in” medlemskab. Med et ”All in” medlemskab har du adgang til alt på Recommendating. Medlemskabet er uden binding udover den ene, 3 eller 6 måneder, som du har betalt for. Du kan til enhver tid opsige det, og dit abonnement vil herefter stoppe, når den købte periode er udløbet.
Hvad koster et medlemskab på Recommendating?
Du kan oprette en profil og give og modtage anbefalinger helt gratis på Recommendating med en ”Sneak Peek” profil. Du kan også se alle profiler og læse anbefalinger. Vil du i kontakt med de andre singler, eller ønsker du at modtage beskeder fra andre, skal du tilkøbe et medlemskab. Så får du et ”All in” medlemskab og har adgang til alt på Recommendating.
Du kan vælge enten at købe én måned eller spare penge, hvis du køber 3 eller 6 måneder. Du finder betalingscenteret under menuen ”Indstillinger” hvor du også kan se prisen.
Du kan betale for medlemskabet både via appen og vores webbrowser.
Kan jeg betale med MobilePay eller Apple Pay?
På nuværende tidspunkt kan du betale med Apple eller Google Pay i AppStore og Google Play. Inden længe vil du også kunne betale både MobilePay og Dankort/Visa Dankort via vores web-app. Det er nemt, hurtigt og sikkert. Du får en kvittering på mail.
Videoguides
Her kan du se, hvordan du kommer i gang med Recommendating.
Sådan opretter du din profil
Sådan får du anbefalinger
Sådan skriver du en anbefaling
Fik du svar på dit spørgsmål?
Fandt du ikke, hvad du søgte, eller mangler du svar på et spørgsmål, så er du mere end velkommen til at skrive til os. Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har gode idéer til nye features, eller hvis du synes, at siden mangler noget.
Vi sidder klar ved tasterne og vil gøre alt for at vende hurtigt tilbage. Du kan kontakte os her.
Kom i gang med at date
Opret en profil, få anbefalinger og se din dates anbefalinger.
Scan QR-koden – så er du i gang.
Opret en profil, få anbefalinger og se din dates anbefalinger.
Sådan virker Recommendating
I vores app møder du rigtige mennesker. Vi validerer nemlig alle profiler via MitID.
Samtidig har gode venner og familie anbefalet din date og fortæller, hvorfor han, hun eller hen er værd at møde. Det giver dig en dybere og mere personlig indgang til den date, som måske bliver starten på et spændende eventyr.
Trygt og sikkert
Hos Recommendating bruger MitID for ekstra sikkerhed.
Sikkerhed og pålidelighed er afgørende for Recommendating: Vi ønsker, at alle vores brugere skal have en god og tryg oplevelse. For at sikre, at alle profiler er autentiske og forhindre identitetstyveri, kræver vi, at alle profiler valideres med MitID.
MitID er Danmarks digitale identifikationssystem, der bekræfter din identitet online.
Når du validerer din profil med MitID på Recommendating:
1) viser du andre brugere, at der er en reel person bag profilen, og
2) du har også sikkerhed for, at du ikke bliver kontaktet af en falsk eller Ai-genereret profil.